Åben Skole og verdens mange virkeligheder

En historisk mulighed

Undervisning – smag på ordet. Undervisning er kunsten ”at vise undere”. Vi har de sidste par år fået begrebet Åben Skole ind i folkeskolen, og det er for mig at se en unik mulighed for at vores skole kan trække mere på de undere, der findes i verden. En mulighed, der åbner for et kvantespring i styrket læring, trivsel og menneskelig dannelse. En mulighed, der sikrer at skolen aldrig bliver et parallel-univers, men en stærkt integreret del af samfundet.

Vi lærer bedst, når vi leger – og vi leger bedst, når vi bliver fuldstændig grebet og opslugt, og oplever en ægte blanding af alvor og lyst. Med en åben skole kan omverdenens mange virkeligheder inviteres ind og gøre en stor forskel, hvis man kan få et pædagogisk håndtag på dem. Oplevelse, inspiration, begejstring, engagement og magiske øjeblikke kan være gnister, der antænder lysten til læring og samtidig er råstof til reel viden og indsigt. Også for elever, der har det svært med den traditionelle skoleform. Åben Skole er et tilbud om flere ”sprog” til at begribe verden og dannes som menneske.

Uddannelsesforskeren David Kolb siger, at vellykket læring består af mindst fire facetter: oplevelse, refleksion, begrebsdannelse, og aktivt eksperiment. Skolen er stærk i begrebsdannelse og refleksion, men oplevelse og aktive eksperimenter kan løftes betydeligt, når omverdenens virkeligheder bringes i spil.

Den gode lærer har naturligvis altid brugt omverdenen i sin undervisning, men potentialet er langtfra udnyttet, og skolens, kulturens, foreningernes og erhvervslivets systemer er endnu ikke gearet til at støtte godt nok op. Med Åben Skole er der nu politisk vægt bag ønsket om at inddrage skolernes omverden, og det er op til alle involverede at opbygge de strukturer og samarbejdsflader, der gør det muligt.

Fundamentet
Hvis Åben Skole for alvor skal vitalisere læring, dannelse, trivsel og samvær i skolen, må der være solid faglighed og kvalitet i mødet mellem skolen og omverdenen. Det er i høj grad en ny faglighed, der fokuserer på det fælles rum som Åben Skole opererer i, og som må bygge på fuld respekt for både skolen og omverdenens aktører. En faglighed som bidrager med et blik for hvordan man skaber et vellykket møde og som har viden om muligheder og metoder.

Det er vigtigt, at skole er skole, og omverden er omverden. Det er netop det autentiske, der gør hele forskellen i det fælles rum. En kunstner skal ikke være lærer og læreren skal ikke være kunstner, men hver især skal bidrage med det, de er bedst til. Det er afgørende, at der er fokus på kvalitet i både lærerens og kunstnerens bidrag og i det fælles møde. Formidlingen består derfor i, at få to verdener til at mødes på en frugtbar måde, der giver både oplevelse, inspiration og læring.

Ild og opbakning
Ildsjæle og engagerede mennesker betyder meget for løsningen af enhver opgave, men i større, samfundsmæssig sammenhæng er det afgørende, at der er systemer og strukturer, der understøtter dem. Gode initiativer må ikke dø, hvis en bestemt lærer rejser, og der skal være mulighed for at lade gode ideer brede sig i teams, på tværs af skoler, kommuner og fagkredse. Det kræver, at der er tid til faglig dialog, opbakning fra ledelsen, og at der er fagpersoner at rådføre sig med.

Engagementet må også gennemsyre hele fødekæden, og Åben Skole byder på nogle oplagte fordele i den sammenhæng: Eleverne får anderledes og varierede oplevelser og allerhelst også indflydelse og ansvar. Lærerne får inspiration og nye øjne på deres fag og stof, forældrene vil opleve mere begejstrede børn og bliver måske selv inddraget. Skolen bliver en tydeligere del af lokalsamfundet. Kommunen får større sammenhængskraft og udnytter eksisterende resurser bedre, og samfundet som helhed får mere bredt dannede og uddannede borgere.

System i tingene
Der er mange ting, vi kan gøre for at bakke Åben Skole op på en systematisk måde. Eleverne kan fx gives ansvar og inddrages i beslutninger, planlægning og afvikling af forløb, som det sker med KulturCrew på en del skoler allerede. Her er eleverne aktive arrangører af koncerter, teaterforestillinger, dans med mere på skolen.

For lærerne vil det være vigtigt at kunne få hjælp fra en vejleder eller i PLC (skolens pædagogiske læringscenter – tidligere skolebiblioteket). Her er brug for en faglighed, der kan rådgive om hvilke muligheder, der findes lokalt og på landsplan, og som også kan være sparringspartner omkring ideer til læringsforløb knyttet til omverdenen, æstetiske læreprocesser og lignende. Det vil indebære, at der åbnes for efteruddannelse som Åben Skole Vejleder eller Kulturvejleder på linje med læsevejledere.

Den enkelte skoles vejledere skal også kunne få sparring med en kommunal Åben Skole konsulent, som også faciliterer at skolerne netværker med hinanden, og som har fingeren på pulsen, når det drejer sig om regionale og nationale tilbud og ordninger, ny udvikling, evaluering og så videre. Mange kommuner har heldigvis allerede etableret sådanne funktioner.

På nationalt plan er et tæt samspil mellem ministerierne for undervisning og kultur meget vigtigt, og her er man heldigvis også godt i gang. Overordnede politikker, konsulentordninger, efteruddannelse, forskning på området, internationalt ud- og indblik er områder, hvor staten spiller en afgørende rolle.

… også i omverdenen
Udenfor skolens matrikel må de mange samarbejdspartnere også være klar til at tilpasse sig det fælles rum, man skal skabe sammen med skolen. Det betyder bl.a., at man må sætte sig grundigt og respektfuldt ind i, hvad skolens opgaver og vilkår er. Det indebærer en vilje og lyst til dialog med skoleverdenen og en evne til professionelt at målrette sine tilbud, så de giver mening i den lærings-dagsorden som styrer skolen.

Kan man forlange det af den enkelte kunstner, virksomhedsejer eller idrætsleder? Nej, selvfølgelig ikke. Så her kommer organiseringer som fx kunstneriske kompetencecentre som Levende Musik i Skolen, skoletjenester o.l. ind i billedet. De er vigtige formidlere af omverdenens virkeligheder, og deres opgave er at være knivskarpe på, hvordan det ”råstof”, man tilbyder, er relevant for eleverne og hvordan det præsenteres så det giver mening – uden at det går ud over autenticiteten. Her er det også relevant at forpligte de forskellige centre og tjenester til at samarbejde og dele erfaringer og viden for at sikre kvalitet og udvikling i formidlingsarbejdet.

Sæt kursen
Der er altså masser at gøre. Men også mange, der kan bidrage fra hver deres udgangspunkt. Og det gode budskab er, at det snarere handler om retning og bevidsthed end om flere penge. Der er masser af værdifulde kompetencer, aktiviteter og viden, men de savner blikket for at se det fælles mål klarere, ligesom der skal sættes ind med mere fokus på formidlerkompetencen, som kan binde tingene sammen. Det burde være en opgave, som et rigt samfund er i stand til at løfte – ikke mindst når gevinsten er bedre, sjovere og mere sprudlende læring og dannelse!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *