Hjerne og hjerte – få mest mulig glæde af musikken

[artiklen er udgivet i bogen Kunst og Kultur i Skolen, udgivet af Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre, 2017]

 

Centrum i denne fortælling er en oplevelse ud over det sædvanlige. Et magisk øjeblik, hvor det ikke er hjernen, der fodres, men hvor hjerte, følelser og intuition er på banen. En time, hvor evnen til at håndtere det følelsesmæssige trænes, og hvor der kastes et lys af bevidsthed på det underbevidste. Irrelevant? Spørg reklameindustrien, den har længe haft frit spil på den bane og ved, hvor vigtig den er.

Men vi taler ikke bare om, at oplevelsen af en god koncert kan gøre en forskel i vores indre liv og træne vores følelsesmæssige beredskab. Vi taler også om en stjernestund, som har inspirationskraft til at føre en masse læring med sig.

Skolekoncerten finder sted i skolens ramme, og skal derfor være både 100% kunstnerisk oplevelse og 100% læringsrelevant. Den skal altså både favne folkeskolelovens formålsparagraf – ”… oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder …” – og bidrage til løsning af konkrete mål og delmål. En stor, men mulig, opgave.

 

Men lad os begynde et helt andet sted … 

… for at forstå, hvordan det kan lade sig gøre. Lad os begynde med, at skolen kommer med ønsker til genrer, stilarter og konkrete koncertproduktioner. Der er faktisk mange muligheder gennem tilbud fra fx. basisensembler, symfoniorkestre og Levende Musik i Skolens brede udvalg. Det vil nok være kontaktlæreren, der står for det, forhåbentlig i samråd med PLC og kolleger – og meget gerne med elever, hvis man fx har KulturCrew på skolen. På den måde kan oplevelsen fra starten linkes med den øvrige planlægning af undervisning, temaer o.l., så skolen har ejerskab til oplevelsen og ikke kun er aftager af et kulturtilbud.

 

Undervisningsmaterialer

Når årets koncerter er valgt, kan man gå i gang med at se på de læringsmuligheder, der ligger omkring dem. Her er koncerternes medfølgende undervisningsmateriale en stor hjælp, fordi der ligger konkret information og forslag til forløb, som direkte relaterer til mål og delmål. Ofte vil det være en direkte mulighed for at dække et emne, som alligevel skal på årsplanen. Måske i musik, men også ofte i andre fag. Så her må man hjælpe kollegerne til at blive opmærksomme på muligheden.

Nogle gange er det oplagt at lægge noget af undervisningen før koncerten, men i mange tilfælde vil det også være naturligt at vente til bagefter. Under alle omstændigheder er det mest vellykket, når undervisningen får lov at være undervisning og oplevelsen får lov at være oplevelse. Der er ingen grund til at skjule, at det er to domæner, der mødes. De skal berige hinanden og skabe sammenhæng, men ikke sammenblandes.

 

Velkommen til koncert

Når selve koncerten finder sted, må der derfor gerne være en spændt forventning, men den skal have lov at leve sit eget liv. Ligesom en frø, man tager ind i naturfagslokalet – den har netop sin berettigelse ved at være det, den er, og ikke et billede, en bog eller en film om en frø! Hvad en koncert kan betyde, har vi allerede set på i starten an artiklen, men man kan måske lige citere Mads fra 5. b, som efter en koncert med en klassisk blæserkvartet skrev:

” … Jeg er nu ellers mest til pop, men det her var så blødt og fantastisk, jeg ved sletter ikke hvordan jeg skal sige det – det var bare så GODT!!!”

Efter koncerten kan man som sagt følge op i timerne efter behov. Bedst er det, hvis man kan tage afsæt der, hvor eleverne er tændte og nysgerrige, og for eksempel tage stoffet om folkeviser efter en koncert med en af de mange forrygende folkemusikgrupper, som vi har herhjemme. (Der er et stort pædagogisk aktiv at have et blik for de åbninger, der opstår for at gøre læring til en leg. Måske kunne det vægtes mere i læreruddannelsen for at udnytte Åben Skole mest muligt?)

 

Plads til det uventede

Når man jævnligt bruger koncerter og andre kunstneriske oplevelser i forbindelse med undervisningen, er det værd at huske på, at skal der også skal være plads til at turde invitere det ukendte. Kunsten åbner pr. definition uventede rum, og hvorfor ikke lade sig overraske en gang imellem. Det kræver selvfølgelig noget faglig viden på skolen og stor tillid til leverandører af koncerterne. Her har vi i Levende Musik i Skolen og andre formidlingsinstitutioner et stort ansvar, som vi hele tiden bestræber os på at leve op til og styrke. I samarbejde og tæt dialog mellem skolerne og os, sikrer vi bedst at skabe den lykkelige kombination mellem de magiske øjeblikke og læring – mellem hjerte og hjerne.

God struktur fremmer Åben Skole

Kort oversigt – og en lille ønskeliste
Af Ebbe Høyrup, koncertdirektør Levende Musik i Skolen

Fem ord er vigtige, når det drejer sig om en vellykket struktur af Åben Skole:

  • netværk
  • dialog
  • kvalitet
  • enkelhed
  • rigtig pris

Det er erfaringen fra Levende Musik i Skolen, som siden 2007 har haft gode resultater med netværks-modellen Musik i Tide.

Hvis en lærer for alvor skal kunne drage nytte af omverdenens virkeligheder i sin undervisning, skal det være enkelt at orientere sig om mulighederne, og man skal kunne få faglig, kollegial sparring. Der skal også være faglig kvalitet i både indholdet og processen. Endelig skal en evt. pris være overkommelig og opleves fair. Disse grundforudsætninger skal være til stede, for at man kan opbygge en god netværks-struktur og en god dialog.

Skole
Kontaktpersonen på hver skole er ansvarlig for aktiviteterne. Meget gerne elev-ansvar, fx i form af KulturCrew, der planlægger, afvikler, laver PR m.m.
Ønskes: forankring omkring det pædagogiske læringscenter med vejlederfunktion der kan inspirere og facilitere Åben Skole aktiviteter.

Kommune
Kontaktperson indgår overordnede aftaler med større aktører og koordinerer mellem skoler. Holder bl.a. et årligt dialogmøde med repræsentanter fra alle skoler. Ønskes: Åben Skole koordinator, som kan inspirere og vejlede skolernes Åben Skole vejledere, hjælpe i forhold til regler, attester, kørsel o.l.

Område
En konsulent koordinerer på tværs af kommuner i et område. Hjælper med evaluering og anden opfølgning.

Nationalt
Hos LMS sker der kvalitetssikring, udvikling af koncertproduktioner og undervisningsmateriale, koordinering. Her tilknyttes også det statslige tilskud til aktiviteterne.

Dialog
Struktur er godt, men uden tæt dialog og fælles ejerskab, nytter det ikke! Her er nogle eksempler på vigtig dialog:

  • En lærer med en idé skal kunne få sparring på sin skole – Åben Skole-/kulturvejlederen skal kunne hjælpe med overblik, inspiration.
  • En vejleder skal kunne få faglig sparring og yderligere overblik hos kommunens Åben Skole koordinator.
  • Lærere skal kunne mødes på kommunebasis og planlægge, udveksle, evaluere i dialog med kommunalt og nationalt niveau.
  • Ved udvikling af produktioner, projekter, aktiviteter og undervisningsmaterialer skal det nationale niveau være i løbende dialog med lærere.
  • Alle aktører skal kunne udveksle evalueringer mellem hinanden på en enkel måde.

Åben Skole og verdens mange virkeligheder

En historisk mulighed

Undervisning – smag på ordet. Undervisning er kunsten ”at vise undere”. Vi har de sidste par år fået begrebet Åben Skole ind i folkeskolen, og det er for mig at se en unik mulighed for at vores skole kan trække mere på de undere, der findes i verden. En mulighed, der åbner for et kvantespring i styrket læring, trivsel og menneskelig dannelse. En mulighed, der sikrer at skolen aldrig bliver et parallel-univers, men en stærkt integreret del af samfundet.

Vi lærer bedst, når vi leger – og vi leger bedst, når vi bliver fuldstændig grebet og opslugt, og oplever en ægte blanding af alvor og lyst. Med en åben skole kan omverdenens mange virkeligheder inviteres ind og gøre en stor forskel, hvis man kan få et pædagogisk håndtag på dem. Oplevelse, inspiration, begejstring, engagement og magiske øjeblikke kan være gnister, der antænder lysten til læring og samtidig er råstof til reel viden og indsigt. Også for elever, der har det svært med den traditionelle skoleform. Åben Skole er et tilbud om flere ”sprog” til at begribe verden og dannes som menneske.

Uddannelsesforskeren David Kolb siger, at vellykket læring består af mindst fire facetter: oplevelse, refleksion, begrebsdannelse, og aktivt eksperiment. Skolen er stærk i begrebsdannelse og refleksion, men oplevelse og aktive eksperimenter kan løftes betydeligt, når omverdenens virkeligheder bringes i spil.

Den gode lærer har naturligvis altid brugt omverdenen i sin undervisning, men potentialet er langtfra udnyttet, og skolens, kulturens, foreningernes og erhvervslivets systemer er endnu ikke gearet til at støtte godt nok op. Med Åben Skole er der nu politisk vægt bag ønsket om at inddrage skolernes omverden, og det er op til alle involverede at opbygge de strukturer og samarbejdsflader, der gør det muligt.

Fundamentet
Hvis Åben Skole for alvor skal vitalisere læring, dannelse, trivsel og samvær i skolen, må der være solid faglighed og kvalitet i mødet mellem skolen og omverdenen. Det er i høj grad en ny faglighed, der fokuserer på det fælles rum som Åben Skole opererer i, og som må bygge på fuld respekt for både skolen og omverdenens aktører. En faglighed som bidrager med et blik for hvordan man skaber et vellykket møde og som har viden om muligheder og metoder.

Det er vigtigt, at skole er skole, og omverden er omverden. Det er netop det autentiske, der gør hele forskellen i det fælles rum. En kunstner skal ikke være lærer og læreren skal ikke være kunstner, men hver især skal bidrage med det, de er bedst til. Det er afgørende, at der er fokus på kvalitet i både lærerens og kunstnerens bidrag og i det fælles møde. Formidlingen består derfor i, at få to verdener til at mødes på en frugtbar måde, der giver både oplevelse, inspiration og læring.

Ild og opbakning
Ildsjæle og engagerede mennesker betyder meget for løsningen af enhver opgave, men i større, samfundsmæssig sammenhæng er det afgørende, at der er systemer og strukturer, der understøtter dem. Gode initiativer må ikke dø, hvis en bestemt lærer rejser, og der skal være mulighed for at lade gode ideer brede sig i teams, på tværs af skoler, kommuner og fagkredse. Det kræver, at der er tid til faglig dialog, opbakning fra ledelsen, og at der er fagpersoner at rådføre sig med.

Engagementet må også gennemsyre hele fødekæden, og Åben Skole byder på nogle oplagte fordele i den sammenhæng: Eleverne får anderledes og varierede oplevelser og allerhelst også indflydelse og ansvar. Lærerne får inspiration og nye øjne på deres fag og stof, forældrene vil opleve mere begejstrede børn og bliver måske selv inddraget. Skolen bliver en tydeligere del af lokalsamfundet. Kommunen får større sammenhængskraft og udnytter eksisterende resurser bedre, og samfundet som helhed får mere bredt dannede og uddannede borgere.

System i tingene
Der er mange ting, vi kan gøre for at bakke Åben Skole op på en systematisk måde. Eleverne kan fx gives ansvar og inddrages i beslutninger, planlægning og afvikling af forløb, som det sker med KulturCrew på en del skoler allerede. Her er eleverne aktive arrangører af koncerter, teaterforestillinger, dans med mere på skolen.

For lærerne vil det være vigtigt at kunne få hjælp fra en vejleder eller i PLC (skolens pædagogiske læringscenter – tidligere skolebiblioteket). Her er brug for en faglighed, der kan rådgive om hvilke muligheder, der findes lokalt og på landsplan, og som også kan være sparringspartner omkring ideer til læringsforløb knyttet til omverdenen, æstetiske læreprocesser og lignende. Det vil indebære, at der åbnes for efteruddannelse som Åben Skole Vejleder eller Kulturvejleder på linje med læsevejledere.

Den enkelte skoles vejledere skal også kunne få sparring med en kommunal Åben Skole konsulent, som også faciliterer at skolerne netværker med hinanden, og som har fingeren på pulsen, når det drejer sig om regionale og nationale tilbud og ordninger, ny udvikling, evaluering og så videre. Mange kommuner har heldigvis allerede etableret sådanne funktioner.

På nationalt plan er et tæt samspil mellem ministerierne for undervisning og kultur meget vigtigt, og her er man heldigvis også godt i gang. Overordnede politikker, konsulentordninger, efteruddannelse, forskning på området, internationalt ud- og indblik er områder, hvor staten spiller en afgørende rolle.

… også i omverdenen
Udenfor skolens matrikel må de mange samarbejdspartnere også være klar til at tilpasse sig det fælles rum, man skal skabe sammen med skolen. Det betyder bl.a., at man må sætte sig grundigt og respektfuldt ind i, hvad skolens opgaver og vilkår er. Det indebærer en vilje og lyst til dialog med skoleverdenen og en evne til professionelt at målrette sine tilbud, så de giver mening i den lærings-dagsorden som styrer skolen.

Kan man forlange det af den enkelte kunstner, virksomhedsejer eller idrætsleder? Nej, selvfølgelig ikke. Så her kommer organiseringer som fx kunstneriske kompetencecentre som Levende Musik i Skolen, skoletjenester o.l. ind i billedet. De er vigtige formidlere af omverdenens virkeligheder, og deres opgave er at være knivskarpe på, hvordan det ”råstof”, man tilbyder, er relevant for eleverne og hvordan det præsenteres så det giver mening – uden at det går ud over autenticiteten. Her er det også relevant at forpligte de forskellige centre og tjenester til at samarbejde og dele erfaringer og viden for at sikre kvalitet og udvikling i formidlingsarbejdet.

Sæt kursen
Der er altså masser at gøre. Men også mange, der kan bidrage fra hver deres udgangspunkt. Og det gode budskab er, at det snarere handler om retning og bevidsthed end om flere penge. Der er masser af værdifulde kompetencer, aktiviteter og viden, men de savner blikket for at se det fælles mål klarere, ligesom der skal sættes ind med mere fokus på formidlerkompetencen, som kan binde tingene sammen. Det burde være en opgave, som et rigt samfund er i stand til at løfte – ikke mindst når gevinsten er bedre, sjovere og mere sprudlende læring og dannelse!

Kunst og kultur i skolen – en investering der betaler sig

Ebbe Høyrup
Koncertdirektør i LMS – Levende Musik i Skolen. Desuden formand for Young Audiences Music Committee og medstifter af KulturPartner og Forum for Kunst og Kultur i Skolen. LMS er nationalt kompetencecenter for børns møde med professionel musik.
Artiklen er trykt i “Årbog 2015-16. Antologi om pædagogiske læringscentre.” KFPLC, 2016.”

mit2015

Gnisten der tænder det hele …

”Musikerne var meget dygtige, og koncerten var helt fantastisk. Her er ord fra en kollega i overbygningen, som har arbejdet med det forberedende materiale, og han var også med til koncerten: “Det var meget inspirerende, anderledes og nytænkende.”
Tilbagemelding fra en lærer efter koncert med bandet Tumult på Englystskolen i Vejle 18/9 2015

Citatet ovenfor er et godt eksempel på den synergi, der kan opstå når kunst og skole mødes. Og det er et udtryk for lige præcis den balance, vi i LMS stræber efter, når vi sender over 2000 koncerter ud i hele landet hvert år: Vi vil gerne give en stærk, kunstnerisk oplevelse, som kan begejstre, engagere og inspirere og samtidig vil vi gerne have koncerten til at generere læring og være relevant for skolens vigtige opgave med at give eleverne dannelse og viden.

En kvalitetsoplevelse kan være den gnist, der i bedste tilfælde kan ændre en livsbane, men også ”bare” skabe nysgerrighed og interesse for at undersøge og lære mere om et emne. Hvis den åbne skole fungerer optimalt vil den løfte både læring, dannelse, trivsel!


Koncerten er kun ét af mange led

I tilfældet fra citatet – gruppen Tumult – følges koncerten af et undervisningsmateriale om bl.a. folkeviser, og vi har netop meget god respons fra skolerne om, at de kan bruge det til overbygningen, så undervisningen bliver meget mere levende og nærværende pga koblingen med koncerten.

Gennem det sidste skoleår har vi i LMS gennemarbejdet alle vores undervisningsmaterialer, så det nu er helt tydeligt, hvordan de knytter sig til kompetencemål, færdigheds-/vidensmål og læringsmål. Dermed imødekommer vi et berettiget ønske fra mange lærere om at gøre det nemmere at koble oplevelser med relevante undervisningsforløb.

En koncert, en kunstoplevelse – hvad enten det er på skolen eller udenfor – er altid del af en større sammenhæng, og kan ikke betragtes isoleret. Vi kan ikke tillade os at bruge elevernes tid på noget, der ikke giver en ægte og autentisk oplevelse af virkelighed, og heller ikke på emner, der ikke er relevante i forhold til skolens opgave – begge dele er spild af tid og ressourcer. Derfor er åben-skole-aktiviteter altid nødt til at mestre noget så komplekst som kunsten at forstå både skolens og omverdenens sprog og kultur. Måske kan det synes overdrevent, men vores erfaringer fra formidling mellem det professionelle musikliv og skolen gennem næsten 25 år viser tydeligt, at der ofte er tale om to verdener med to forskellige sprog.

Så når der tænkes i vellykket sammenhæng, er der brug for ”udvidet sprogforståelse” fra både skolen og kulturlivet. Det kræver en hel del af begge parter, men min personlige overbevisning er, at det er en investering, der ”tjener” sig mange gange tilbage, når det lykkes!


Hvad kan kunsten gøre?

Kunst- og kulturlivet må gøre sig umage for at forstå og anerkende skolernes kompetencer og i højere grad end i dag tænke sig som samarbejdspartner frem for ”flødeskum på lagkagen”. Ligeværdighed er et nøgleord, som kræver at begge parter kommer med det bedste, de har, og samtidig er bevidste om den anden parts kvaliteter. Kun på den måde kan man overstige sprogbarrieren og bygge på en reel forståelse af, hvad samarbejdspartnerens vilkår og situation er – og dermed skabe plads for et frugtbart møde.

LMS bestræber sig meget på at inddrage lærere i udviklingen af koncertkoncepter og undervisningsmaterialer for at være i samklang med målgruppen. Når vi måler tilfredsheden med vores undervisningsmaterialer ligger den på 4,4 ud af 5, hvilket bestemt er flot, men hver lille decimal, vi kan rykke op mod 5 er værd at knokle for. Sidste år så Aalborg Universitet i en stor undersøgelse på brugen af materialerne, og selvom der generelt var stor ros, var der også mange gode og lærerige hints til os.

“…det er voldsomt godt gennemarbejdet. Og jeg synes, at det er lige til at gå til. Jeg er faktisk meget imponeret” udtalte en lærer til undersøgelsen.

Det viste sig at godt 80% bruger 1-4 lektioner på undervisningsforløb i forbindelse med en koncert. Hovedsagelig i musik- og danskfaget, men dog også 10% i andre fag. Der var efterspørgsel efter at få mulighed for niveaudeling i materialerne, så der både var noget der kunne bruges til en kort optakt, der ikke kræver nogen forberedelse, og til mere dybtgående forløb. Desuden var der ønske om flere lyd- og videoklip, samt online muligheder for at eleverne individuelt kan være undersøgende, aktive og medskabende af viden.

Det lyder dyrt og besværligt, og det er det til dels også. Men det er samtidig spændende og givende at arbejde med, og giver den store tilfredshed af at ”swinge” med sine samarbejdspartnere. Det er mere en investering end en udgift.


Hvad skal skolen gøre?

Mange skoler har ildsjæle, der brænder for teater, musik eller andet, og Gud ske lov for det! Men ud over det værdifulde, personlige engagement må vi opbygge åben-skole aktiviteterne på en systematisk måde, som sikrer at erfaringer og viden forankres i organisationen. Ligesom kulturlivet langsomt, men sikkert, udvikler sine kontaktflader og sin formidling, må også skolen udvikle sine kompetencer i samarbejdsfladerne, for at der kommer tilstrækkelig kvalitet i ”den åbne skole”.

Forum for Kunst og Kultur i Skolen har foreslået en formaliseret kompetenceudvikling for PLC-personer, og det synes jeg personligt er en meget god idé. Hvis en PLC-medarbejder er godt klædt på til at vejlede sine kolleger er vi kommet et langt skridt. Det kan være vejledning i, hvordan man finder de gode tilbud i ”verden udenfor”, og ikke mindst hvordan man aktiverer dem som katalysatorer ift undervisningen i en alle fag, og det kan være viden om æstetiske læreprocesser og uformel læring.

Det virker naturligt at skolebiblioteket udvikler sig den vej. Ikke blot fordi bekendtgørelsen siger det, men især fordi udviklingen med flere og flere medier gør det oplagt også at have en strategi for det ”medie” som omverdenen i al sin rigdom repræsenterer. I takt med den voldsomme udvikling af den digitale verden, er det paradoksalt nok ”den virkelige virkelighed”, der byder på et af de største potentialer som læringsmæssig resurse, hvis vi forstår at se mulighederne.

En stærk faglighed i PLC omkring åben-skole generelt vil åbne for nye muligheder og skabe større ejerskab på skolen ift kunst, kultur og mange andre omverdens-resurser. Parallelt kan man så supplere med at skabe ejerskab hos eleverne ved at etablere KulturCrew, som KulturPartner har gode erfaringer med gennem de sidste par år.


Kvalitet, aktualitet og alsidighed

… det var de tre kriterier, jeg lærte om, da jeg i sin tid uddannede mig som folkebibliotekar, og de står stadig i biblioteksloven, så de har bevist deres levedygtighed. Kvalitet i kunstnerisk indhold, kvalitet i formidlingsevne, relevans, genrebredde er andre måder at sige det samme på, og det er begreber som det er værd at holde sig for øje, når man vælger skolens bøger, film, computerprogrammer, koncerter, forestillinger, projekter og andre omverdens-resurser.Her skal jeg til sidst lige lufte den bekymring, at når politikerne taler om åben skole, siger de også altid ”lokal”, og ikke ”kvalitet, aktualitet og alsidighed”. Det lokale har selvfølgelig stor værdi og skal inddrages alt, hvad man kan. Men aldrig uden at også kvalteten, aktualiteten og alsidigheden er med i overvejelserne! Vurdering af, hvad man kan trække på lokalt, og hvad man skal hente i turnerende tilbud m.m., er vigtig, og understreger endnu engang betydningen af åben-skole-faglighed på skolen. Både de ord, vi bruger, og de, vi ikke bruger, er med til at forme fremtiden, så jeg vil gerne slå et slag for at udvide sprogbrugen med ”kvalitet, aktualitet og alsidighed” i forhold til åben skole.

Jeg vil også appellere til at både kunst-/kulturliv og skole er opmærksomme på, at de må udvikle sig for at udnytte potentialerne i samarbejdet. Lad os tage nogle skridt fremad, og lad os hjælpe hinanden med det på tværs af sektorer – så skal det nok berige alle parter. Det er en investering, der betaler sig!