Kunst og kultur i skolen – en investering der betaler sig

Ebbe Høyrup
Koncertdirektør i LMS – Levende Musik i Skolen. Desuden formand for Young Audiences Music Committee og medstifter af KulturPartner og Forum for Kunst og Kultur i Skolen. LMS er nationalt kompetencecenter for børns møde med professionel musik.
Artiklen er trykt i “Årbog 2015-16. Antologi om pædagogiske læringscentre.” KFPLC, 2016.”

mit2015

Gnisten der tænder det hele …

”Musikerne var meget dygtige, og koncerten var helt fantastisk. Her er ord fra en kollega i overbygningen, som har arbejdet med det forberedende materiale, og han var også med til koncerten: “Det var meget inspirerende, anderledes og nytænkende.”
Tilbagemelding fra en lærer efter koncert med bandet Tumult på Englystskolen i Vejle 18/9 2015

Citatet ovenfor er et godt eksempel på den synergi, der kan opstå når kunst og skole mødes. Og det er et udtryk for lige præcis den balance, vi i LMS stræber efter, når vi sender over 2000 koncerter ud i hele landet hvert år: Vi vil gerne give en stærk, kunstnerisk oplevelse, som kan begejstre, engagere og inspirere og samtidig vil vi gerne have koncerten til at generere læring og være relevant for skolens vigtige opgave med at give eleverne dannelse og viden.

En kvalitetsoplevelse kan være den gnist, der i bedste tilfælde kan ændre en livsbane, men også ”bare” skabe nysgerrighed og interesse for at undersøge og lære mere om et emne. Hvis den åbne skole fungerer optimalt vil den løfte både læring, dannelse, trivsel!


Koncerten er kun ét af mange led

I tilfældet fra citatet – gruppen Tumult – følges koncerten af et undervisningsmateriale om bl.a. folkeviser, og vi har netop meget god respons fra skolerne om, at de kan bruge det til overbygningen, så undervisningen bliver meget mere levende og nærværende pga koblingen med koncerten.

Gennem det sidste skoleår har vi i LMS gennemarbejdet alle vores undervisningsmaterialer, så det nu er helt tydeligt, hvordan de knytter sig til kompetencemål, færdigheds-/vidensmål og læringsmål. Dermed imødekommer vi et berettiget ønske fra mange lærere om at gøre det nemmere at koble oplevelser med relevante undervisningsforløb.

En koncert, en kunstoplevelse – hvad enten det er på skolen eller udenfor – er altid del af en større sammenhæng, og kan ikke betragtes isoleret. Vi kan ikke tillade os at bruge elevernes tid på noget, der ikke giver en ægte og autentisk oplevelse af virkelighed, og heller ikke på emner, der ikke er relevante i forhold til skolens opgave – begge dele er spild af tid og ressourcer. Derfor er åben-skole-aktiviteter altid nødt til at mestre noget så komplekst som kunsten at forstå både skolens og omverdenens sprog og kultur. Måske kan det synes overdrevent, men vores erfaringer fra formidling mellem det professionelle musikliv og skolen gennem næsten 25 år viser tydeligt, at der ofte er tale om to verdener med to forskellige sprog.

Så når der tænkes i vellykket sammenhæng, er der brug for ”udvidet sprogforståelse” fra både skolen og kulturlivet. Det kræver en hel del af begge parter, men min personlige overbevisning er, at det er en investering, der ”tjener” sig mange gange tilbage, når det lykkes!


Hvad kan kunsten gøre?

Kunst- og kulturlivet må gøre sig umage for at forstå og anerkende skolernes kompetencer og i højere grad end i dag tænke sig som samarbejdspartner frem for ”flødeskum på lagkagen”. Ligeværdighed er et nøgleord, som kræver at begge parter kommer med det bedste, de har, og samtidig er bevidste om den anden parts kvaliteter. Kun på den måde kan man overstige sprogbarrieren og bygge på en reel forståelse af, hvad samarbejdspartnerens vilkår og situation er – og dermed skabe plads for et frugtbart møde.

LMS bestræber sig meget på at inddrage lærere i udviklingen af koncertkoncepter og undervisningsmaterialer for at være i samklang med målgruppen. Når vi måler tilfredsheden med vores undervisningsmaterialer ligger den på 4,4 ud af 5, hvilket bestemt er flot, men hver lille decimal, vi kan rykke op mod 5 er værd at knokle for. Sidste år så Aalborg Universitet i en stor undersøgelse på brugen af materialerne, og selvom der generelt var stor ros, var der også mange gode og lærerige hints til os.

“…det er voldsomt godt gennemarbejdet. Og jeg synes, at det er lige til at gå til. Jeg er faktisk meget imponeret” udtalte en lærer til undersøgelsen.

Det viste sig at godt 80% bruger 1-4 lektioner på undervisningsforløb i forbindelse med en koncert. Hovedsagelig i musik- og danskfaget, men dog også 10% i andre fag. Der var efterspørgsel efter at få mulighed for niveaudeling i materialerne, så der både var noget der kunne bruges til en kort optakt, der ikke kræver nogen forberedelse, og til mere dybtgående forløb. Desuden var der ønske om flere lyd- og videoklip, samt online muligheder for at eleverne individuelt kan være undersøgende, aktive og medskabende af viden.

Det lyder dyrt og besværligt, og det er det til dels også. Men det er samtidig spændende og givende at arbejde med, og giver den store tilfredshed af at ”swinge” med sine samarbejdspartnere. Det er mere en investering end en udgift.


Hvad skal skolen gøre?

Mange skoler har ildsjæle, der brænder for teater, musik eller andet, og Gud ske lov for det! Men ud over det værdifulde, personlige engagement må vi opbygge åben-skole aktiviteterne på en systematisk måde, som sikrer at erfaringer og viden forankres i organisationen. Ligesom kulturlivet langsomt, men sikkert, udvikler sine kontaktflader og sin formidling, må også skolen udvikle sine kompetencer i samarbejdsfladerne, for at der kommer tilstrækkelig kvalitet i ”den åbne skole”.

Forum for Kunst og Kultur i Skolen har foreslået en formaliseret kompetenceudvikling for PLC-personer, og det synes jeg personligt er en meget god idé. Hvis en PLC-medarbejder er godt klædt på til at vejlede sine kolleger er vi kommet et langt skridt. Det kan være vejledning i, hvordan man finder de gode tilbud i ”verden udenfor”, og ikke mindst hvordan man aktiverer dem som katalysatorer ift undervisningen i en alle fag, og det kan være viden om æstetiske læreprocesser og uformel læring.

Det virker naturligt at skolebiblioteket udvikler sig den vej. Ikke blot fordi bekendtgørelsen siger det, men især fordi udviklingen med flere og flere medier gør det oplagt også at have en strategi for det ”medie” som omverdenen i al sin rigdom repræsenterer. I takt med den voldsomme udvikling af den digitale verden, er det paradoksalt nok ”den virkelige virkelighed”, der byder på et af de største potentialer som læringsmæssig resurse, hvis vi forstår at se mulighederne.

En stærk faglighed i PLC omkring åben-skole generelt vil åbne for nye muligheder og skabe større ejerskab på skolen ift kunst, kultur og mange andre omverdens-resurser. Parallelt kan man så supplere med at skabe ejerskab hos eleverne ved at etablere KulturCrew, som KulturPartner har gode erfaringer med gennem de sidste par år.


Kvalitet, aktualitet og alsidighed

… det var de tre kriterier, jeg lærte om, da jeg i sin tid uddannede mig som folkebibliotekar, og de står stadig i biblioteksloven, så de har bevist deres levedygtighed. Kvalitet i kunstnerisk indhold, kvalitet i formidlingsevne, relevans, genrebredde er andre måder at sige det samme på, og det er begreber som det er værd at holde sig for øje, når man vælger skolens bøger, film, computerprogrammer, koncerter, forestillinger, projekter og andre omverdens-resurser.Her skal jeg til sidst lige lufte den bekymring, at når politikerne taler om åben skole, siger de også altid ”lokal”, og ikke ”kvalitet, aktualitet og alsidighed”. Det lokale har selvfølgelig stor værdi og skal inddrages alt, hvad man kan. Men aldrig uden at også kvalteten, aktualiteten og alsidigheden er med i overvejelserne! Vurdering af, hvad man kan trække på lokalt, og hvad man skal hente i turnerende tilbud m.m., er vigtig, og understreger endnu engang betydningen af åben-skole-faglighed på skolen. Både de ord, vi bruger, og de, vi ikke bruger, er med til at forme fremtiden, så jeg vil gerne slå et slag for at udvide sprogbrugen med ”kvalitet, aktualitet og alsidighed” i forhold til åben skole.

Jeg vil også appellere til at både kunst-/kulturliv og skole er opmærksomme på, at de må udvikle sig for at udnytte potentialerne i samarbejdet. Lad os tage nogle skridt fremad, og lad os hjælpe hinanden med det på tværs af sektorer – så skal det nok berige alle parter. Det er en investering, der betaler sig!